23948sdkhjf
Annonce

Jysk-selskab sætter rekord på toppen - men taber tæt på én milliard på bunden

Stigende omkostninger har været med til at skære 900 millioner kroner af indtjeningen hos Lars Larsen Group

Omsætningsrekord. 

Grundet store prisstigninger i markedet er det efterhånden mere reglen end undtagelsen, at mange virksomheder - særligt store koncerner - udkommer med himmelhøje toplinjer sammenlignet med tidligere år. 

Lars Larsen Group, der står bag detailgiganten Jysk, har således i seneste regnskabsår omsat for 45,4 milliarder kroner.

Det er netop rekordhøjt, oplyser koncernen i forbindelse med offentliggørelsen af sit årsregnskab fredag.

Derimod har stigende omkostninger gjort ondt på Lars Larsen Group, hvor indtjeningen før skat er landet på 3,4 milliarder kroner.

- Selv om selskaberne i Lars Larsen Group, som mange andre virksomheder, har været påvirket af stigende omkostninger og mindre købekraft hos forbrugere, har det ikke rokket ved den overordnede strategi om investering i fortsat udvikling og vækst, lyder det fra koncernen i en pressemeddelelse. 

Det er 900 millioner kroner mindre end året før, hvor Lars Larsen Group kunne notere sig et overskud på 4,3 milliarder kroner. 

Rekorden på bundlinjen blev sat i regnskabsåret 2020/21, hvor resultatet før skat lød på cirka fem milliarder kroner. 

Over for DetailWatch konstaterer bestyrelsesformand i Lars Larsen Group, Jesper Lund, at han "er fortrøstningsfuld" i forhold til at højne bundlinjen i det kommende regnskabsår - men ellers er det "ikke noget vi udtaler os om". 

- Jeg er altid forsigtig optimist, men der er heller ikke nogen tvivl om, at de rammevilkår, vi arbejder under, er meget foranderlige. Det er vi indstillet på, men vi er i god gænge, siger han til DetailWatch. 

Ved udgangen af regnskabsåret for 2022/2023 havde koncernen i alt 39.000 medarbejdere.

Det er 1000 færre end på samme tidspunkt sidste år.

Se nøgletal for:
Læs mere om: detailhandel
Kommenter artiklen
Annonce
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.769